d60 søger en Business Intelligence seniorkonsulent

Er du interesseret i en stilling hos en dynamisk virksomhed i vækst? d60 søger en Business Intelligence seniorkonsulent, der kan være med til at sætte dagsordenen i en af de hurtigst voksende IT-konsulentvirksomheder i Danmark.

Om d60

d60 er en virksomhed bestående af dedikerede medarbejdere, der har høje faglige kompetencer inden for Business Intelligence og applikationsudvikling. Som følge af en høj, faglig indsigt og gode samarbejdsevner har d60 opnået en stærk position på markedet og servicerer i dag en række større, danske og internationale virksomheder med forretningskritiske og innovative løsninger. d60 er Microsoft Gold Certified Business Intelligence Consulting partner.

Om Jobbet

Som Business Intelligence seniorkonsulent vil du indgå i et større team, med stor erfaring i Business intelligence projekter baseret på Microsofts BI-platform. Du vil få et stort ansvar og være med hele vejen fra analyse og design til udvikling, test og deployment hos kunden. Du vil også få kundekontakt og være det naturlige bindeled for kunden i forhold til sparring, forretningsudvikling og rådgivning på løsningerne. Din kontorplads vil enten være i vores århusianske eller københavnske afdeling.

Om kandidaten

Du har minimum 3 års relevant erhvervserfaring og betragter dig selv som værende skarp og dedikeret inden for dit felt. Du har omfattende erfaring med Microsoft SQL Server BI suiten, herunder SSAS og SSIS. Vi forventer endvidere:

  • At du trives i konsulentrollen og brænder for Business Intelligence og Data Warehousing.
  • At du finder udfordring ved at bygge bro mellem teknologi og forretning og formår at skabe værdi gennem dine løsninger for vore kunder.
  • At du føler stor ansvarlighed overfor din arbejdsplads, kollegaer og ikke mindst kunden.

Du har måske en uddannelse som Cand.IT, Cand.merc.dat, Cand.oecon eller lignende. Det vigtigste er dog, at du kan dit kram og holder dig skarp inden for metoder og de nyeste teknologier.

Du kommunikerer uden problemer på dansk og engelsk i skrift og tale.

Hos d60 får du

  • Gode muligheder for løbende faglig udvikling og opkvalificering.
  • En central stilling i en dynamisk virksomhed, der er præget af meget høj faglighed. Du vil komme til at sætte dit præg på forretningen fra første dag, og være med til at sætte kursen fremadrettet.
  • Kontorplads i Århus eller København, samt en hjemmearbejdsplads.
  • En attraktiv lønpakke med mulighed for bonusordning og gode benefits.
  • Ordnede forhold omkring pension, forsikringer og sundhed.

Hvis du Interesseret

Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler så send gerne din ansøgning i dag.
Ansøgning bedes rettet til Lotte Tue Andersen, lta@d60.dk.

For yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Jan Skov på telefon nr. 2789 6654.

Virksomhed: 
D60
Ansøgningsfrist: 
Thursday, 1. March 2012
Arbejdssted: 
Vesterbrogade 149, 1620 København V
Kontakt: 
Lotte Tue Andersen, lta@d60.dk.