Om DØK Alumni

DØK Alumni har til formål at vedligeholde et socialt og fagligt netværk blandt DØK dimittender samt at fremme kendskabet til DØK-studiet i erhvervslivet. DØK Studiet består af fire studier; ha(it.), ha(dat.), cand.merc(dat.) og cand.merc(it.).

Foreningen blev startet i sin nuværende udformning i 1999, og afholder hvert år en række faglige og sociale arrangementer. Den er i princippet et udvalg under DØK-foreningen og er underlagt denne som et udvalg. Foreningens oprindelige kerneaktivet er at afholde omkring fire seminarer om året - typisk med et DØK-relevant indhold af faglig karakter. Men andre emner tages også op. Seminarerne plejer at være af et par timers varighed og afholdes som gå-hjem-møder. De efterfølges altid af hygge med ost, brød, pølse og rødvin og masser af muligheder for almindelig socialisering og at møde alle dem, man en gang så næsten hver dag. Mindst lige så vigtigt som selve seminaret ;-)

Af andre aktiviteter kan nævnes en blå bog/adressebog (udsendes typisk en gang årligt, en lønstatistik (en gang årligt), matchmaking-arrangementer med repræsentanter fra erhvervslivet og rene socialiseringsarrangementer. Vi deltager også i arbejdet omkring den årlige gallafest.

DØK Alumnis formål er at vedligeholde netværket blandt de mere end 2.000 dimitterede kandidater. Endvidere har foreningen også til formål at fremme kendskabet til studiet, i erhvervslivet. I den forbindelse afholder foreningen hvert år en lang række faglige og sociale arrangementer. Eksempler herpå er foredrag ved Harvard professor Richard D. Nolan, omhandlende fremtidens IT-ledere, foredrag fra Microsoft om fremtidens ERP-systemer, seminar vedrørende Web 2.0, seminar om Enterprise Arkitektur samt foredrag om aktiv karrierestyring. Derudover formidler foreningen også jobannoncer for organisationer, der søger højtuddannede IT folk med forrretningsforståelse.