Lønforhandling - Arrangementet du ikke har råd til at melde fra!

Din løn er det der sørger for smør på brødet. I DØK Alumni mener vi dog, at I alle også har fortjent lidt marmelade og inviterer derfor i disse krisetider til workshop. På workshoppen vil du få tips og tricks til hvordan du får presset lønnen op, får de ekstra omsorgsdage, den nyeste smartphone eller hvad du end måtte mene at kunne få ud af den årlige lønforhandling. Årets lønstatistik har givet DØK dimittender et rigtig godt værktøj til lønforhandlingen, men hvordan skal den så bruges og hvordan skal man håndtere at chefen som modstander?


Thomas Bregnegaard vil, med sine 12 års erfaring som forhandler for DJØF, guide os igennem lønforhandlingen og hvordan man opnår det bedste resultat. Thomas er chefkonsulent i DJØF og arbejder til dagligt med rådgivning indenfor lønforhandling, samt de større overenskomstforhandlinger. Vi føler os derfor trygge ved at sige, at vi har fundet eksperten på området!


Arrangementet foregår torsdag den 23. februar kl. 17:30 på Dalgas Have (DSV071). Der er kun 30 pladser, så skynd dig at tilmelde dig. 


Lønforhandlingsworkshoppen koster 25.- for aktive medlemmer af DØK Alumni, men koster 150.- for passive medlemmer . Skynd dig derfor at melde dig ind i DØK Alumni, og få billig adgang til ikke alene dette arrangement, men også fri adgang eller reduceret pris på resten af årets gode events.


Vi glæder os til at se jer til årets første arrangement.

Price: 
150,00 kr.